Sidder mine skabe sikkert på væggen?

Kære kunde

For de fleste af vores kunder er svaret et klart og tydeligt JA. Dine skabe hænger sikkert og godt på væggen.

For nogle få af vores kunder er svaret usikkert. Disse kunder kan nemlig have et væghængt skab, der er monteret med et specielt ophængssystem benævnt K21. K21 konstruktionen er solgt i perioden 2002-2016.

I HTHs tilfælde har vi desværre konstateret, at ni væghængte skabe med K21 ophængssystemet har løsnet sig fra væggen. uno form anvender det samme K21 ophængssystem men i en anden konstruktion, og har ingen tilfælde af nedfaldne skabe, der kan henføres til dette.

Vi går på ingen måde på kompromis med vores produktsikkerhed. Vi kan ikke leve med, at der opstår tvivl om kvaliteten af vores produkter, og derfor ønsker vi at komme i dialog med alle vores kunder, der har et væghængt skab med K21-ophængssystem, så vi kan udbedre fejlen. Montering af sikringsbeslaget sker naturligvis uden omkostning for vore kunder.

Har jeg et vægmonteret skab med K21-ophængssystem?

Her på siden får du at vide, hvordan du hurtigt kan se, om du har et vægmonteret skab monteret med K21, og hvad du selv kan gøre, for at få vores servicetekniker ud. På hjemmesiden forsøger vi også at svare på de spørgsmål, som vi forestiller os, du kan have, ligesom du får mulighed for at kontakte vores serviceafdeling direkte.

Vi beklager meget den usikkerhed og de gener, vi påfører vore kunder med denne sag.


Nedenstående film omhandler både HTH og uno form skabe